Det SKAL være nemt, når jeg laver mad. Det må/skal dog også smage godt. Det er derfor jeg har lavet denne lille side.
Her får du en opskrift på en marinade, som jeg bruger på næsten alt kød.
Kan anbefales på især Kylling, oksekød og svinekød.
Dette skal du bruge til marinade:
4-5 spiseskefulde olie – anbefaler olivenolie, men andet kan også bruges.
3-4 fed hvidløg. Alt efter smag. Du kan bruge mere eller mindre.
3-4 spiseskefulde Ketchup.
3 spiseskefulde sojasauce.
2-3 spiseskefulde citronsaft. Du kan bruge den fra flaske (så doven er jeg), men det bedste er frisk citron.
Så nemt er det at lave marinade til kød.
Pres hvidløg med en hvidløgspresser.
Nu blander du alle ingredienser og rør god rundt.
Læg kød i en frostpose og hæld marinaden over.
Luk posen godt til og læg den i køleskabet i 1-2 timer og gerne længere.
Færdig, nemt og enkelt marinade til dit kød.
Ekstra fif til din marinade.
Du kan nemt ændre i marinaden, så den passer til dit kød eller din smag.
F.eks. kan du bruge andre krydderier i stedet for hvidløg.
Det kunne være paprika, Basilikum, Chili, Dild osv. Prøv dig frem.
Du kan også vælge at tilsætte ekstra ketchup for at få en sødere smag eller skift ketchup ud med tomatpure.
Der er mange muligheder med denne opskrift. Jeg laver den selv uden opskriften, da jeg kan det meste i hovedet. Jeg bruger ikke målebæger, men tager det lidt på “slum”.
God fornøjelse med din egen kød marinade.